
LED EFTER FØDSLEN
-- På vej ind i den fysiske verden -
Det er den bagage som du kommer med
der bestemmer om LED skal være
en aktiv eller slumrende vulkan
LED skabes for at lægge grunden for
at du i dit nye liv får de livsoplevelser
som du har brug for.
To enæggede tvillinger som fødes ind i den fysiske verden, ender med at blive to forskellige væsener. Det gør de fordi de har en forskellige bagage med sig, og er to forskellige og unikke væsener/sjæle.
De vil have de samme fysiske forudsætninger, men bliver ikke identiske mennesker.
Denne bagage har at gøre med noget som stammer fra før de inkarnerede. Bagagen eksisterede i den åndelige verden de kom fra, selvom den ikke blev skabt i denne verden. Faktisk kommer denne bagage langt overvejende fra tidligere inkarnationer, fra tidligere møder med den fysiske verden og menneskene i den.
Fra den åndelige verden kommer vi og forbinder os med det nye foster. Med os har vi vores bagage, der sammen med mors (og i mindre grad fars) komplekser/traumer og LED, bestemmer hvor aktiv vores egen LED er.
Mens du er i den åndelige verden starter på et tidspunkt en voksende lyst til at inkarnere. En sult er vokset i dig efter de oplevelser som denne verden kan byde på.
Valget af dine forældre sker i den åndelige verden, og det ses ofte ses at dine forældre har et LED niveau der har affinitet til dit eget, og at dette udgør en tiltrækning mellem jer, og er en medvirkende faktor til at du har fået dem som forældre.
Der er dog også andre grunde.
Der er ofte en tiltrækning mellem dine egne komplekstoner og dine forældres toner (både fra deres aktive og latente komplekser).
Så er der også ofte en kærlighedskraft mellem jer, en kraft der måske er opstået i et tidligere liv, hvor I kendte hinanden.
Det er en fælles tiltrækning, hvilket betyder at I har noget at tilbyde til hinandens udvikling.
Uanset om man tror på reinkarnation eller ej, så er det en interessant øvelse at sammenligne dine forældres LED aktivitet med din egen, særlig da du var barn, hvor så mange af dine grundsten lægges.
Hvis jeg ser på mit eget liv, så er der ingen tvivl om, at jeg kom hertil med en aktiv LED, og at mine forældre også kæmpede med en aktiv LED, og at deres LED var med til at holde min i live.
Set fra forældrenes synspunkt kan det være en gave at få et barn med en LED som matcher deres. Forældre der ikke har kunne forlige sig med deres egen LED, får nemlig en slags ny chance til at forløse den, men nu gennem deres børn.
Forældre kan både holde deres børns LED aktiv, men kan også hjælpe dem med at leve med den ved at skabe et jordisk hjem fyldt med kærlighed. Det vil jeg komme tilbage til senere når jeg snakker om hvordan vi kan opnå balance mellem de to hjem – dit åndelige hjem og dit jordiske hjem – og hvordan netop dette hjælpe dig til at opnå balance i livet, og få LED vulkanen ind i en slumrende tilstand.
LED – en ikke-fysisk tinnitus
Vi har set at LED er et savn inde i dig efter dit åndelige ophav. Senere skal du se at det dybest set er et savn efter den essens som du er et med i den åndelige verden. Savnet er er en så integreret del af din person at du ikke husker at være foruden det. Derfor lægger du for det meste ikke mærke til den. Smerten fra savnet er et livsvilkår, en slags konstant smerte som for mange blot er en del af livet, en del af din person som du ikke kan gøre noget ved. Hvis du derfor ikke synes at du mærker LED, betyder det ikke at den ikke er der. Du mærker jo heller ikke den del af nervesystemet som holder kroppen i gang men derfor er det der alligevel - og holder det op med at virke så skal du nok mærke noget.
Når du først lærer at få øje på LED, og forstår at du faktisk godt kan gøre noget ved den, så vil du blive overrasket over hvor stor en forandring det kan afstedkomme. Lige så gennemgribende LED er i dit system, lige så gennemgribende vil det påvirke dig, og din livsoplevelse, hvis du får et harmonisk forhold til LED. Det er virkelig en af de største varige forandringer du kan komme ud for. Men som hvis det en tinnitus har dit system lært at blokere den fra dine sanser, og derfor mærker du for alvor først hvor meget LED fylder i dit system når den reduceres.
Men lad os se mere på LED efter du er blevet født.
LED i første del af livet
En aktiv LED kan manifestere sig fysisk på mange måder under fødslen og efter fødslen. Fællesnævneren for dens mange måder at påvirke din krop på er at de har at gøre med at de modvirker hvordan du bliver en del af det fysiske liv, med alle de regler der er for det.
Særligt kan LED vise sig i kroppen i den livsfase hvor man nærmer sig puberteten. Netop puberteten står for at man nu for alvor bliver en del af det fysiske liv, og får evnen til selv at skabe fysisk liv.
Derfor kan det ske at LED (som jo står for et savn efter dit åndelige hjem og en manglende vilje til dette liv) forårsager at man ikke går i puberteten, eller at man tidligere i livet lider af noget, som senere forhindrer at man går i puberteten. Det kan f.eks. være noget så konkret som at testiklen ikke falder ned hos drenge, eller at man får kræft i den, eller at der er noget galt med hormonbalancen så kroppen ikke får signalet om at udvikle sig mod at blive kønsmoden og mod at være i stand til at lave børn eller føde børn.
Alt sammen har den fællesnævner at det forhindrer det pågældende menneske i at tage fuldbyrdet del i den fysiske tilværelse. Man tager ikke del i en af dets helligste regler, nemlig at føre slægten videre og hjælpe andre til at inkarnere.
Det er vigtigt at pointere at det naturligvis også kan skyldes mange andre ting, men min pointe er her, og forneden, er at det også kan skyldes en aktiv LED.
LED kan også være involveret i livstruende sygdomme senere i livet, for som vi har set det, så står LED for en slags hjemve. Det vil sige at mennesker med en aktiv LED ønsker at komme hjem, og det kan en livstruende sygdom jo sørge for.
Selvom LED ikke er en fysisk størrelse, har den en stærk forbindelse til kroppen, og en aktiv LED vil altid manifestere sig på en eller anden måde i din krop.
Det kan være rigtig svært at acceptere at man er ansvarlig for sin egen sygdom. Så hellere indtage en offerrolle og give livet skylden og dermed holde sig selv skyldfri.
Det fungerer bare ikke på denne måde, og det skal vi være glade for, eftersom magten til at forårsage forandring altid følger skylden. Er det altså din egen skyld, så har du også magten til at ændre det. Er det ikke din skyld er du derimod i afmagt.
LED kan manifesterer sig i kroppen gennem hele livet, men hvor meget den gør det, og hvor meget LED fylder i dit liv er forskelligt fra menneske til menneske. Det kan have at gøre med hvad der skete i foster tilstanden, eller med den kærlighed, eller mangel på samme, du oplevede som barn.
Det kan også have at gøre med om du følger ’din sjæls ved’. Alle mennesker har en intention med deres liv og når de ikke følger deres ’sjæls vej’, så reagerer de på det, og ofte ved at deres LED går i udbrud.
Nogle mennesker reagerer særlig stærkt, og for disse mennesker er det særlig vigtigt at få kontakt med disse livsplaner og tilgive dem selv, og blandt andet indse at alt er langt fra tabt bare fordi de ikke følger den oprindelige plan 100%. Der er også lærdom andre steder, men dette skal altså indses for at stoppe lidelsen og reducere LED.
Vi har alle LED som en følgesvend, men hvor aktiv LED er kan altså have med mange ting at gøre, og variere fra menneske til menneske.
En af de ting der adskiller os er den person type som vi har valgt for vores liv. Det skal du høre om i artiklen om dette på denne side.


